Camping i Nordjylland

Camping i Nordjylland

Central beliggenhed

Hvis man overvejer camping i Nordjylland, kunne A35 Sindal Camping være et oplagt valg. Campingpladsen ligger lige i hjertet af Nordjylland / Vendsyssel, på hovedvejen mellem Frederikshavn og Hjørring, 45 km fra Skagen, 23 km fra Hirtshals og 55 km fra Aalborg.

Dyrehave

Udover det store udvalg af seværdigheder og oplevelser i området, er Campingpladsen direkte nabo til Danmarks næststørste og nyeste dyrehave: SLOTVED SKOV DYREHAVE. Mindre end 5 minutters gang fra campingpladsen kommer man til den indhegnede hundeskov, før man bevæger sig ind i den egentlige dyrehave med kronhjorte og dådyr. Her findes utallige dejlige vandrestier og også en MTB-bane.

Transitovernatning før færger

Kommer man sydfra og skal videre til Skandinavien, ligger campingpladsen bekvemt for en overnatning før færgeafgang, uanset om man skal afrejse fra Frederikshavn eller Hirtshals. Campingpladsen ligger 7 km fra motorvejen E39 afkørsel 3. og vil naturligvis være lige så oplagt et valg til første stop efter færgen, på vej sydpå.

Høj standard

Campingpladsen er meget velorganiseret og velholdt, med alle moderne fornødenheder. Således er alle toiletter indrettet som familierum og med fælles køkken i alle tre facilitetsbygninger. Campingpladsen har eget vaskeri til campisterne, gratis swimming pool, legepladser, petanque, beach-volley, multibane, Tarzan-bane, minigolf, hoppepuder og trampolin og ikke mindst de utrolig populære geder eller får som vi hvert år får fra Farm Fun i Aalbæk.

Trådløst internet

For flere år siden fik campingpladsen indlagt FIBER forbindelse til internettet. Således er adgangen en såkaldt: giga-port, så der er nærmest ubegrænset hastighed.

Stellplatz

Også til autocampere har campingpladsen gode tilbud. Der er et område med rene stellpladser på 6*10 m2 befæstet græs, hvor autocampere kan nyde en mere simpel og billig form for camping end den traditionelle, der ikke altid efterspørges af dette kundesegment. Men samtidig kan autocamper campisten nyde godt af den sikkerhed der er på en campingplads og de faciliteter der gør at man kan tømme sine tanke, komme af med affaldet og forsyne sig med frisk vand og i øvrigt frit kan benytte campingpladsens øvrige faciliteter.