Campingplads i Danmark

Taarnbillede-maj-2019

Der findes mere end 500 campingpladser i Danmark. Sindal Camping Danmark er 4 stjernet, beliggende i hovedlandet: Jylland. I Nordjylland – endda næsten helt oppe i Toppen af Danmark. Kun få kilometer fra Skagen og centralt placeret så man let kan bevæge sig til den nærmeste badestrand, eller til en af færgehavnene Hirtshals og Frederikshavn – portene til Skandinavien.

Klassisk Camping

Ferieformen camping er i rivende udvikling der peger i alle retninger og vi har valgt at bevare fokus på den klassiske camping form. Vores mål er kvalitet og funktionalitet både når det gælder selve campingpladsens indretning, med de enkelte enhedspladser og deres funktioner, og de fælles hyggelige områder/frirum, såvel som facilitetsbygningernes moderne bekvemmeligheder.
Sikkerhed på campingpladsen
Vi har på Sindal Camping Danmark hele tre hjertestartere. De to er ophængt på facilitets bygningerne A og C og er umiddelbart tilgængelige, medens den sidste er mobil. Vi er uddannede i brug og har også begge opdaterede brand- og førstehjælpskurser. På pladsen er opstillede håndsprøjtebatterier og i køkkener brandtæpper. Derudover ophængt pulverslukker på byg, A. Materiellet er indtegnet på pladskortet.

Tryghed på campingpladsen
Det er vigtigt for campingoplevelsen at man føler sig i trygge rammer. Vores campingplads er omgivet af naturhegn og støjvold således at der kun er adgang ved informationen.
Bommen fungerer ved nummerplade aflæsning, så kun de retmæssige campister eller deres gæster har adgang.

Vinteråben
Sindal Camping er helårsåben, fra 1. januar til og med 31. december. Vores facilitetsbygninger er nye og altid opvarmede. Enhedspladserne er alle forsynet med el-tilslutning, enten med 13 eller 16 Amp. Og med elmåler hvor der kun betales for det faktiske forbrug kr. 3,50 pr. kWh. Der er ikke noget grundgebyr for el.
Dog har vi teltpladser uden el-tilslutning der er kr. 5,- billigere pr. døgn. Disse pladser er 100 m2 kan man også vælge med campingvogn eller camper hvis man ikke ønsker el.

Vintercamping
Udviklingen af campingvogne der bliver bedre og bedre, gør at mange også gerne vil benytte vognen i vinterhalvåret. Vi tilbyder en vinterplads på 150 m2 fra 20.sep til 1. april til kr. 2400,- inkl. el-tilslutning og for 2 personer. Der kan tilkøbes ekstra personer til kr.240,-/pers.
Vores veje og stier bliver ryddet så man ikke sner inde.