Kanoudlejning på Uggerby Å

Kano på Uggerby Å

En tur i kano på Uggerby Å er en kæmpe naturoplevelse, som man ikke bør gå glip af, hvis man befinder sig på “Toppen af Danmark”.

Her kan alle være med – uanset alder. På rejsen ud mod havet findes der dejlige steder at nyde den medbragte mad. Også mulighed for primitiv overnatning.

Kanotur forudbestilles på +45 98936530 eller mail: info@sindal-camping.dk Der udlejes alle dage 8-13 og 15-20 i perioden 1. april – 20. september. Udenfor dette tidsrum evt. sejlads efter aftale.

Læs mere om en kanotur på Uggerby Å her:  Kanotur på Uggerby Å med børn: ‘Vores bedste kanotur til dato’ | Sådan kommer du afsted med familien

Bemærk vores KANO KANON TILBUD ved minimum 2 kanoer: Sejl fra Sindal til Bindslev for kr. 350,- pr. kano inkl. kanoafhentning. Turen varer i sejltid ca. 4 timer + pauser. Kanolejen inkluderer veste og padler.

NB! Turen skal bestilles senest dagen før ønsket sejlads. Afgang fra Sindal Marina inden klokken 10 og aflevering i Bindslev senest klokken 18. 

Gæstelicens til Uggerby Å:
Det er muligt at sejle på Uggerby Å i egen kano eller kajak, men dette er kun tilladt med gæstelicens á kr. 50,- pr. dag. Denne kan bestilles på Sindal Camping & Kanoudlejning på telefon 98 93 65 30 eller info@sindal-camping.dk:

Send e-mail med navn, adresse+telefonnummer, med oplysning om antal fartøjer og sejldato(er). Send samtidig kr. 50,- pr fartøj/sejldag pr. MobilPay til 812599, og i vil modtage sejllicensen som pdf-fil.

Vær venligst opmærksom på, at fiskekort kræves til fiskeri i Uggerby Å – sammen med det obligatoriske fisketegn. Fisketegn kan bestilles her: Uggerby Å Shop

Sindal Camping - Aktiviteter på Uggerby Å - tider og distancer