Hyggelig familie og senior camping i Nordjylland – Vendsyssel

A35 Sindal Camping

Indrettet med 175 enheder på et areal af 4,5 hektar, hvilket giver god plads med mange fristeder og små oaser.

Pladsen er udstyret med alle tænkelige faciliteter i højeste standard. Beliggende i rolige omgivelser, ligger godt i læ for den vendsysselske vestenvind og er yderst familievenlig og hyggelig.

Her findes gratis opvarmet pool, multibane, minigolf, beach volley, grillfaciliteter og legepladser til børnene. Endvidere findes der på pladsen et pavillon-telt med plads til ca. 150 personer, fortrinlig egnet til træf af enhver art, samt selvfølgelig et godt sted til aktiviteter hvis det skulle regne. Her holdes der året igennem forskellige musiske og kulinariske sociale arrangementer – ikke mindst den årlige GRISEFEST.

Hunde på camping.

Hunde er velkomne campister. Der er opstillet posestativer og vi har i hver sin ende af campingpladsen indrettet skovområde til hunde. Endvidere er campingpladsen beliggende tæt ved Slotved Skov, med umiddelbar forbindelse med dejligt vandresti system i skoven og videre i Sindal By.

WLAN:

Der er på hele campingpladsen 100% trådløs internet dækning.

Mulighed for at holde en billig ferie, idet vi har forskellige TILBUD/rabatordninger:

Vi giver hele året 20 % rabat på overnatnings gebyret ved ophold på mindst 8 dage. Derudover er vi samarbejdsplads – partnerplads – med DCU og FDM, hvilket året rundt giver en rabat på 15% på overnatnings gebyret.

SENIOR  60+ / Pensionist få  RABAT på 50 % af overnatnings gebyret ved mindst 5 dages ophold, hele året rundt – bortset fra juli måned.

Vi modtager:  ACSI, ADAC og ANWB.

100 % Kvalitets vurdering

Campingrådet giver udover stjerneklassificering også hver enkelt plads en kvalitetsvurdering. Denne består i at pladsen bedømmes på bygningskvalitet, faciliteter og areal, hvor vedligeholdelse, rengøring, materialevalg og håndværksmæssig udførelse vurderes.

Resultatet ses i et diagram, hvor det gælder om at fylde så meget som muligt, så der er så lidt hvidt område som muligt.

Det er med stor glæde og stolthed, at vi på Sindal Camping også i 2017 kan notere en bedømmelse der er 100% på alle tre områder. Vi vil lægge kræfterne i for at leve op til, og at bevare denne fine status. Fra 2011 blev der endnu en søjle i diagrammet. Denne er gul og fortæller om campingpladsen har gennemført de obligatoriske brand- og førstehjælpskurser, hvilket vi naturligvis har.

Enhedspladserne er på 100, 130 og hele 150 m2 .
Alle el-pladser er forsynet med måler, så der kan bruges 13 og 16A, men der betales kun for det faktiske forbrug.

Isolerede, komplet udstyrede hytter med varme, koldt og varmt vand, TV. Endvidere udlejes der luksus campingvogne på ugebasis i sæsonen.
Vi har mange arrangementer for store og små på pladsen og arrangerer også ture i omegnen. Der er i området rig mulighed for lystfiskeri og der udlejes kanoer til sejlads på Uggerby Å.

Sindal Camping ligger centralt i Vendsyssel, kun 40 km til Skagen, 12 km til det dejlige Vesterhav og motorvejstilslutning ca. 7 km fra pladsen.